Da jeg gik på universitetet, oplevede jeg en helbredelse, som betød umådelig meget for mig, og som fortsat giver mig friske impulser.
På vej hjem fra universitetet en aften blev min lille bil påkørt bagfra. Politirapporten skønnede, at den ved sammenstødets kraft blev væltet over ende tre til fem gange. Mit hoved ramte vejen mindst én gang, og et rør fra bilens kaleche borede hul i mit baghoved. Bevidstløs blev jeg bragt til et sygehus og min mor blev underrettet.
Min mor var sygeplejerske, og af professionel respekt over for den kirurg, hun arbejdede for, blev jeg undersøgt af to kendte og velrenommerede neurokirurger. De var enige om, at ulykken havde forårsaget en alvorlig hjerneblødning og krævede øjeblikkelig kirurgisk indgreb for at fjerne trykket på min hjerne. Deres prognose for at jeg ville komme mig var ikke positiv. De fortalte min mor, at selv om indgrebet lykkedes, ville jeg muligvis have problemer resten af mit liv.
Min mor vidste, at hvis jeg havde været ved bevidsthed ville jeg vælge at forlade mig på Kristen Videnskab for min helbredelse. Da jeg var 11 år var hun blevet skilt fra min far, og vi flyttede ind i mine bedsteforældres hjem. Dér sørgede min bedstemor for at indskrive min søster og mig i en Kristen Videnskabs søndagsskole. (Hun selv havde lært Kristen Videnskab at kende, da hun som ung kvinde blev helbredt for, hvad af lægerne ansås som uhelbredelig tuberkulose.) Jeg var så taknemmelig for at lære om Gud, som var selve Kærligheden. Og efterhånden blev jeg helbredt for influenza, efeuforgiftning, fåresyge og andre ting ved helt at stole på Kristen Videnskab.
Min mor afslog at lade lægerne operere mig, og i stedet for ringede hun straks til en Kristen Videnskabs praktiserende, for at denne skulle bede for mig. Lægerne lod mig blive på sygehuset, selv om de ikke udførte operationen.
Jeg vågnede op på hospitalet den tredje dag om aftenen. Jeg husker, at jeg nærmest følte mig blændet af sandhedslyset, med sådan en kraftig følelse af den Guds nærvær, som er uendelig, allestedsnærværende Kærlighed. Jeg følte ingen smerte. Det stod så klart for mig, at intet kunne skille mig fra denne kærlighed – at jeg som Hans elskede søn altid var med Ham. Med det samme bad jeg om at få min aftensmad og spurgte, hvornår jeg kunne vende hjem. Min mor sagde, at sygehusets kontor var lukket, så jeg skulle vente til om morgenen, da jeg underskrev en erklæring om, at det var på eget ansvar, at jeg forlod hospitalet.
Et af synonymerne for Gud, som Mary Baker Eddy giver, er Sind – Gud som universets eneste intelligente bevidsthed. Selv om jeg syntes at være bevidstløs efter ulykken, var den bevidsthed, som er Gud, hos mig og den praktiserende, der bad for mig. De vidunderlige sandheder fra Gud, der var ved at vise sig i hendes tanker, velsignede også mig på grund af vores for-en-ing med dette Sind. Og dette Sind meddelte sig gennem Kristus også til min mor, så hun holdt på at vi ville forlade os på Gud for helbredelsen.
Den næste uge var jeg tilbage i mine klasser på universitetet og på mit job i en købmands-forretning. Der var ikke behov for rekonvalescens, eftersom jeg med sikkerhed vidste, at jeg som et Guds barn ikke var blevet berørt af andet end Hans kærlighed. I lang tid efter denne helbredelse kunne jeg ikke nære en ukærlig tanke eller se på nogen uden den dybeste fornemmelse af Guds kærlighed. Og jeg havde overhovedet ingen men som følge af ulykken. Bøn gjorde det hele – på intet tidspunkt tog jeg imod medicinsk behandling.
Snart derefter fik jeg klasseundervisning i Kristen Videnskab. Årene siden denne helbredelse har været fyldt med tegn på Guds omsorg. Jeg er meget taknemmelig for alle disse beviser og den deraf følgende åndelige vækst og dybere forståelse, som den virkelige helbredelse består af.
Lake Bluff, Illinois, USA
